Ugekalender
Print-selv Ugekalenderen. Download og print den selv. Sæt den evt. i en ramme du kan li'.
Du kan bruge kalenderen til at vise dit barn...
- Hvad dag det er i dag.
- Forskellen på hverdag og weekend.
- Sætte billeder på af hvem barnet skal være sammen med den dag.
- Hvem henter mig i dag?
Det er bare et rigtig fint samtale værktøj.
Jeg har også gode erfaringer fra institutioner, hvor vi tegnede en stjerne på noget pap og klistrede den på rammens glas med elefant snot. Hver dag blev et barn udvalgt til at flytte stjernen over på dagen i dag.
Vi pyntede den her samlings aktivitet med en lille sang...
"Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, WEEEEEKEND!, lørdag, søndag :-)"
...og jeg kan love dig for, det var en fantastisk dag når man fik lov til at flytte den stjerne. Nogle dage måtte flere prøve, fordi det simpelthen var så sjovt.
Ja, børn er så dejligt enkle. Så let til glæde og begejstring :-)
Et godt redskab, både hjemme til det lille barn fra 2 år og som et værktøj til samling – til de store dagpleje- eller vuggestue børn, plus børnehave- og skole børn :-)